top of page
iStock-1924231776 (2).jpg

ADDING ENGINEERING
- ET INGENIØRFIRMA MED SPECIALE I ENERGI

Adding Engineering er et uafhængigt, privatejet ingeniørfirma, der blev grundlagt i 2012.

Vi medvirker til at udvikle innovative, effektive og bæredygtige energisystemer.

Vores ydelser

Vores erfarne konsulenter har dyb teknisk viden og erfaring med el, automation, mekanik og proces inden for energianlæg. I dagligdagen betyder det, at vi arbejder med mange forskellige fagområder. Her er nogle eksempler:

  • udarbejder basisspecifikationerne for anlæg og systemer indenfor både el, automation, mekanik og proces

  • fremstiller P&I-Diagrammer

  • designer og tegner (2D/3D) systemer og anlæg.

  • udlægger systemer og anlæg og udarbejder udbudsmaterialer

  • specificerer ventiler, instrumenter og udstyr

  • udfører beregninger af masse- og energibalancer og trykbærende udstyr (fx Flex/Stress analyser af rør og styrkeberegninger af konstruktioner)

  • programmerer systemer og anlæg (fx PLC, DCS og SCADA)

 

Et tema vi ofte møder er, at vigtig dokumentation mangler sent i projekterne. Vores systematiske tilgang sikrer, at den rette dokumentation udarbejdes undervejs og opfylder de lovmæssige krav. I sidste ende gør det CE-mærkningen til en overkommelig opgave.

Derfor er fx ATEX, risikovurdering, HAZOP (Hazard and Operability study) og LOPA (Layers Of Protection Analysis) områder vi arbejder med kontinuerligt. Ligesom fx SIF (Safety Instrumented Function), PL (Performance Level) og SIL (Safety Integrity Level) hører til vores fagfelter.

Vi er vant til at planlægge, gennemføre og lede projekter, hvilket gør os i stand til at støtte dig i alle faser af dine projekter uanset om det er ombygning af eksisterende anlæg, nybygning eller turnkey anlæg.

Sådan arbejder vi

I Adding er vi stolte af vores evner til at frembringe gode funktionelle løsninger sammen med kunderne. I udvælgelsen af vores konsulenter lægger vi stor vægt på evnen til selvstændig at løse komplekse praktiske opgaver. Derfor har de fleste af vores konsulenter mange års praktiske erfaringer. Vi kan således være med fra designfasen til FAT, installation, SAT og commissioning. Vi går som andre op i sikkerhed, hvorfor QHSE både er et fokus- og vidensområde for os.

 

Vi er en familieejet virksomhed, og vores konsulenters omgang med hinanden afspejles af dette. En konsulent i felten er aldrig alene. Han har alle de andre konsulenter i baglandet, der gerne hjælper. Det sker bag forhænget, men det kommer dig til gode.

Vi er fleksible og deltager i dine projekter på den måde, der passer bedst til dig.

Landsdækkende rækkevidde med lokal ekspertise

Som en kunstsamler er optaget af at finde de rette billeder til samlingen, så er vi i Adding optaget af at få en kontinuerlig tilgang af erfarne og dygtige konsulenter, der kan bidrage til løsninger i energisektoren i hele Danmark. I dag er Adding Engineering involveret i en række projekter på tværs af Danmark fra vores tre kontorer.

Vores tilgang er præget af lokal viden og forståelse for de unikke udfordringer, som I står over for. Vi deltager i projekter og bidrager aktivt med at skabe løsninger, der er tilpasset de specifikke forhold i forskellige regioner og byer.

Det er vigtigt at have viden om national og international lovgivning for at kunne tage de rigtige beslutninger. I Adding har vi viden om fx EU og UL lovgivning. Vi deltager derfor også i projekter uden for Danmark.

En klimavenlig forsyning af energi

Adding Engineering arbejder med at gøre energisektoren mere klimavenlig. Vi har allerede sat et aftryk inden for Power-To-X gennem deltagelse i nogle af de første danske projekter. Vores tekniske base gør det muligt for os at hjælpe dig med at skabe effektive og klimavenlige løsninger.

Vores fundament er og bliver energitekniske anlæg og design af energitekniske løsninger, f.eks. varmepumper. Vi arbejder med projekter, hvor sol, vind og biobrændsel udnyttes til at gøre verden grønnere.

Tag det næste skridt med Adding Engineering

Adding Engineering har specialiseret sig i at hjælpe den danske energisektor med at implementere og optimere energisystemer. Vi har dokumenteret vores evne til at assistere kunder, når de introducerer nye energiløsninger.

Vi er klar til at tage del i fremtidens energilandskab og hjælpe dig med at opnå dine mål for bæredygtighed og effektivitet. Vi ser frem til at samarbejde med dig om at skabe en grønnere og mere effektiv energifremtid.

KONTAKT OS PÅ 70 23 45 55, ELLER UDFYLD FORMULAREN NEDENFOR,
HVIS VI SKAL HJÆLPE DIG MED DIT NÆSTE ENERGIPROJEKT

Tak for din besked!

bottom of page