top of page
Norge1.jpg

Ny spændende opgave for Adding Engineering
– Idriftsættelse i Norge

Idriftsættelse af anlæg i Norge – struktureret commissioning skaber tryg opstart.

​​​

En kunde vi har haft igennem en årrække, kontaktede os med behov for assistance til idriftsættelse af et anlæg i Norge. Efter gennemgang af opgaven og den tilsendte dokumentation udarbejdede vi en tilpasset idriftsættelsesprocedure, som dannede grundlag for planlægningen og gennemførelsen af opgaven.

Idriftsættelsen blev planlagt i tæt samarbejde med slutbrugeren, som selv havde stået for størstedelen af installationen. På site blev arbejdet gennemført i flere faser:

Cold Commissioning

Gennemgang af P&ID og udstyrslister, line walk, kontrol af el-tegninger, lækagetest, påfyldning med rent vand, rengøring og skylning af systemet samt loop check og I/O-test i forhold til SCADA.

 

Hot Commissioning

Funktionstest med spildevand og basiskemikalier, kemisk idriftsættelse og finjustering af processen samt logning af driftsdata.

 

SAT – Site Acceptance Test

Gennemførelse og dokumentation af test samt håndtering af eventuelle punch list-punkter.

Idriftsættelsen blev gennemført i tæt samarbejde med slutbrugeren og deres el-leverandør. Eventuelle uregelmæssigheder blev løbende identificeret og håndteret i dialog med kunden og de involverede leverandører.

Som afslutning på opgaven gennemførte vi on-site træning af slutkundens personale, så de er godt rustet til både daglig drift og vedligehold af anlægget.

Efter hjemkomst blev dokumentationen opdateret og afleveret til kunden, herunder opdaterede el-tegninger, P&ID, styklister samt komplet dokumentationsmateriale.

En spændende opgave med stærkt samarbejde og fokus på en sikker og struktureret idriftsættelse.

Norge2.jpg
Norge4.jpg
Norge3.jpg
KONTAKT OS, HVIS VI SKAL HJÆLPE DIG
bottom of page