
SEKS GODE RÅD OM
CE-MÆRKNING
En CE-mærkning kan være en omkostningstung og kompleks proces, og den kan koste mange ressourcer internt i virksomheden.
Det er for mange importører og fabrikanter svært at gennemskue processen, da det kan være svært at forstå proceduren eller de konsekvenser, der ligger bag, når en maskine skal CE-mærkes.
Det er dog ikke noget, som kan ignoreres, og har man ikke styr på sin CE-mærkning, kan det være en bekostelig affære.
Nedenfor giver vi vores bud på seks vigtige elementer, som du skal tage højde for, når du står overfor en CE-mærkningsproces. Processen vil til enhver tid afhænge af, hvilken type maskine eller anlæg, som skal CE-mærkes.
.

Step nr. 1
Identificer først de direktiver og standarder, som passer til din maskine.
En maskine kan godt være omfattet af flere direktiver, så det er vigtigt at være bekendt med kravene inden maskinen kan markedsføres, sælges og tages i brug indenfor EU og i EØS-lande.
Step nr. 2
Opbyg et grundlag for din CE-mærkning.
Hvad skal maskinen anvendes til og er der noget man skal være særlig opmærksom på?
Step nr. 3
Kræver maskinen 3. parts godkendelse
Step nr. 4
Når grundlaget er lagt, skal det vurderes om de væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav kan implementeres i designet. Det er her der skal udarbejdes en risikovurdering, hvor blandt andet farekilden og risikoreduktionen fastlægges.
Step nr. 5
Indsaml den tekniske dokumentation for det udstyr der skal indgå i maskinen og udarbejd en brugsanvisningen gældende for maskinen
Step nr. 6
Når dokumentation er klar, kan der udarbejdes en EU-overensstemmelseserklæring, som påviser at fabrikanten overholder alle kravene i direktiverne.
Er overensstemmelseserklæringen underskrevet af fabrikanten kan maskinskiltet påsættes på maskinen og denne er nu CE-mærket.
Lad en specialist hjælpe dig med CE-mærkningen
Adding Engineering har mange års erfaring med CE mærkning. Det gælder både ift. CE-mærkning af maskiner, men også ift. trykbærende udstyr og anlæg, som yderligere skal CE mærkes iht. trykudstyrsdirektivet.
Vi kan bistå helt fra start med at afdække de rigtige direktiver, sikre sporbarhed, indsamle den nødvendige dokumentation og hjælpe med at udforme den endelige EU-overensstemmelse (Declaration of Conformity).
Vi kan hjælpe dig med at
-
Udarbejde din CE-strategi
-
Samle den tekniske dokumentation
-
Udarbejde risikovurdering iht. ISO12100
-
Stille en skabelon op iht. ISO 20607, så alle krav kommer med i brugsanvisningen
Kontakt os gerne hvis du vil høre mere.
