top of page
2_CE-marking.jpg

CE-MÆRKNING

Mangler I kompetente ressourcer til udførelse af CE-mærkninger af jeres produkter eller anlæg? Adding Engineering kan bidrage med råd og vejledning, indsamling af data og udformning af teknisk dossier, så jeres CE-mærkning går glat igennem.

 

Hvorfor CE-mærkning

CE-mærkning er et lovkrav og sikrer overfor både sælger og køber, at produktet overholder gældende lovgivning, og at det kan anvendes sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Med en CE-mærkning kan produktet markedsføres og sælges i alle EU- og EØS-lande.

 

Hvordan laves en CE-mærkning

Først undersøges hvilke direktiver, der gælder for produktet, og derefter sikres det, at produktet er i overensstemmelse med disse. Det kan f.eks. være

nødvendigt at beskrive en bestemt anvendelsesmetode, lave en vedligeholdelsesplan eller redesigne produktet.

For nogle produkter findes der harmoniserede standarder, som kan hjælpe til at produktet overholder direktiverne, og for enkelte produkter er der et decideret krav om, at de overholder en harmoniseret standard.

 

På baggrund af direktiver og harmoniserede standarder skal der udarbejdes et teknisk dossier. Indholdet i det tekniske dossier afhænger af direktiverne og standarderne og kan f.eks. være 2/3D-tegninger, el-diagrammer, P&I diagrammer, brugermanualer og vedligeholdelsesmanualer. Hvis produktet indeholder komponenter fra underleverandører, skal disse også være dokumenterede. Det er oftest underleverandørerne, som skaffer dette, men det er afgørende, at også denne dokumentation er tilstrækkelig for den endelige godkendelse.

Risikovurdering

Risikovurderingen er en del af det tekniske dossier og vurderer de sikkerhedsmæssige risici og hvilke konsekvenser en fejl vil medføre. Vurderingen foretages for alle produktets brugsfaser, og det dokumenteres hvilke tiltag, der er taget for at nedbringe risici og konsekvenser. Til dette anvendes den harmoniserede standard DS/EN ISO 12100, der fungerer som vejledning.

Adding klæder dig på til CE-mærkningen

Hos Adding Engineering har vi stor erfaring i at forberede CE-mærkningen af alt fra store kraftvarmeanlæg til små, simple delkomponenter. Vi udfører arbejdet i det omfang, I ønsker det, hvad enten det er den samlede dokumentation eller blot en del af en større leverance. Vi udfører arbejdet på jeres præmisser og vejleder i det omfang, der er behov for.

Fakta om CE-mærkning

 

+ Maskindirektivet

+ Harmoniserede standarder

+ Risikovurdering

+ Teknisk dokumentation

+ Indsamling af dokumentation

+ Overensstemmelseserklæring

+ Inkorporeringserklæringer

+ Øvrige direktiver:  ATEX, PED, EMC,LVD

KONTAKT OS PÅ +45 70 23 45 55 ELLER UDFYLD FORMULAREN,
HVIS VI SKAL HJÆLPE DIG MED ET LIGNENDE PROJEKT

Tak for din besked!

bottom of page