SUCCESFULDT TEMAMØDE HOS ADDING ENGINEERING

Temamøde: Teknikerens værktøjskasse

I samarbejde med IDA Proces var Adding Engineering vært for dette arrangement torsdag, den 22. august. Der var en flot tilslutning til arrangementet med 41 deltagere, hvor der var præsentation af:

  • World Class manufacturing af Jens Christian Haar

  • Simplimize som værktøj af Bendix Lehmann

  • Klassisk LEAN af Morten Kaalund

  • Optimeret ordreafvikling af Chris Høgsberg-Helledie

 

World Class manufacturing (WCM) var et oplæg om, hvordan Tetra Pak i Hjørring arbejdede med WCM i praksis og de gevinster og udfordringer, der var i den forbindelse. Jens Christian lavede en meget involverende præsentation og brugte i den forbindelse nogle flotte flipovers, som han havde forberedt. Det var en lidt anderledes præsentation, end vi er vant til, men det fungerede rigtig godt.

Vedrørende Simplimize gav Bendix en generel præsentation af værktøjerne, hvorefter han gik i dybden med segmenteringsværtøjet for at vise, hvordan man arbejder med det i praksis. Indlægget blev godt modtaget, og der blev efterfølgende stillet en hel del uddybende spørgsmål.

Morten Kaalund gav et indblik i, hvordan man kan arbejde med LEAN. Der blev givet et oplæg omkring de mere bløde værdier og udfordringer, der er ved at arbejde med emnet.

Sidst fik vi et godt indblik i de udfordringer, der havde været i forbindelse med optimering af forretningsgange og processer ved ordreafvikling hos Alfa Laval. Det var beskrivelsen af et omfattende arbejde, der havde optimeret gennemløbstiden for en ordre markant og samtidig forbedre kvaliteten markant. Det var et spændende oplæg med præsentation af fantastiske resultater.

Alt i alt var det et godt arrangement, og i forhold til de tilbagemeldinger der var efter arrangementet, havde deltagerne fået meget ud af det. Der blev givet en score på 8,8 ud af 10 mulige. Målt på spørgelysten må arrangementet også siges at have været en succes.

© 2020 by Adding Engineering ApS - All Rights Reserved