
NYE SPÆNDENDE PROJEKTER
Adding Engineering bidrager løbende til den grønne omstilling og mange andre spændende projekter inden for både proces, el- og maskinkonstruktion samt teknisk projektledelse. Siden sidst, har vi fået mange nye spændende opgaver for vores trofaste og nye kunder.
Vi kan nævne:
Lead Procesingeniør & Teknisk Lead på El- & Automation hos Waste to Energy (WtE) anlægsproducent
Adding Engineerings kunde er en af de ledende WtE selskaber på verdensplan, og beskæftiger sig med udvikling, design, engineering, konstruktion og idriftsætning af energiproducerende anlæg baseret på et bredt spektrum af faste brændsler, primært affald og biomasse.
Firmaet har patent på Dynagrate®-forbrændingsristen, som i branchen for WtE er kendt for at have en rigtig særlig god ydelse og lave vedligeholdelsesomkostninger.
Adding Engineerings medarbejdere har været tilknyttet virksomheden i en årrække. Vi fik opgaven som Lead Engineer på de procesrelaterede opgaver, såsom verifikation af procesdata samt direkte kontakt til underleverandører. HAZOP, CE-mærkning og SIL-beregningerne afvikledes i tæt samarbejde med underleverandører og kundens tekniske afdelinger.
Dertil har vi været tilknyttet som Teknisk Lead på el- og automation for et projekt i England. I det specifikke engelske projekt, var der krav om el-diagrammer tegnet i Excel. Ved grundigt kendskab til makroprogrammering kunne disse tegnes på relativ kort tid, baseret på lister over instrumenterne udtrukket fra en database. Der skulle blot tilknyttes et ”signal typical” med forsyning og signalklemmer, og hvilken junction box instrumentet skulle forbindes til. Grundigt kendskab til Office pakken, krydret med kendskab til Python-programmering, har gjort det muligt at kontrollere samhørighed mellem P&I-diagrammer, el-diagrammer, funktionsbeskrivelser og I/O-lister på en særdeles sikker og omkostningseffektiv måde.
Sideløbende har vi bidraget med tekniske indkøb. Fra starten oprettedes tekniske specifikationer for de indkøb, der skal foretages, som frekvensomformere, hydraulik og instrumentering for måling af tryk, flow og temperatur etc. Adding Engineering forestod design af komponenter i samarbejde med leverandører og kundens 3D designer, el-ingeniører og konstruktionsansvarlige.
Desuden blev P&I-diagrammer og el-diagrammer gennemgået og kontrolleret.
Adding Engineering bidrog også med ingeniørkompetencer inden for opbygning af O&M manual med de proces- og anlægsrelaterede dokumenter, og sikrede at dokumentation blev tilpasset den enkelte kundespecifikke ordre.

Optimer din virksomheds projektledelse med Adding Engineerings MS Project eksperter
Hos Adding Engineering har vi bred erfaring med at anvende MS Project som styringsværktøj på adskillige projekter.
Projektledelse er rygraden i enhver virksomheds succes, men alt for ofte står selv erfarne projektledere og teknikere over for udfordringer med effektiv brug af MS Project. Udarbejdelsen af projektplaner kan nemt blive komplekse, uoverskuelige og svære at opdatere, hvilket resulterer i tabt overblik over projekternes retning og status.
Hos Adding Engineering forstår vi vigtigheden af ikke kun at have en solid projektplan, men også at sikre, at den er brugervenlig og funktionel i praksis. Vi tilbyder en kombination af specialiseret uddannelse og rådgivning, der skræddersys til dine specifikke behov. Vi hjælper med at implementere konkrete planer i din virksomhed, uanset om det drejer sig om udviklingsprojekter eller større shutdown-projekter i forbindelse med vedligeholdelse eller revision af procesanlæg.
Vores ekspertise strækker sig fra enkeltpersonsprojekter til store komplekse EPC projekter, hvor vi skaber sammenhængende og overskuelige underplaner. Vi forstår også vigtigheden af gennemsigtighed og live-opdateringer. Derfor kan vi hjælpe din virksomhed med at flytte projektplanlægningen op i en Project Online løsning. Dette giver ikke kun mulighed for liveadgang til planerne for en bredere del af virksomheden, men skaber også et langt mere stabilt og sikkert driftsmiljø.
Ønsker du at bringe din virksomheds projektplanlægning til næste niveau? Kontakt Adding Engineering for at undersøge, hvordan vores specialiserede tilgang til MS Project kan hjælpe dig og dine medarbejdere med at skabe brugbare, valide og professionelle planer, der styrker dine projektledelsespraksisser.
Vi ser frem til at hjælpe din virksomhed med at realisere sit fulde potentiale inden for projektledelse.
Hvorfor grundig planlægning er vitalt for succes i ethvert projekt:
-
Det forbedrer projektets gennemførelse og øger dets succesrate
-
Det sparer penge
-
Det forbedrer teamkommunikationen
-
Det sikrer den bedste udnyttelse af ressourcerne
-
Det reducerer risici
-
Det gør det nemt at spore projektmål og resultater
_JPG.jpg)