ADDING ENGINEERING HAR ÅBNET AFDELING I STORKØBENHAVN

Med åbning af afdelingen i Ballerup er Adding Engineering nu blevet landsdækkende.

 

Adding Engineering har oplevet en stigende efterspørgsel fra kunder i Københavnsområdet og har derfor åbnet kontor her som en del af Addings fortsatte vækstplan og for endnu bedre at kunne servicere nye og eksisterende kunder på Sjælland. Adding er derfor med åbningen af kontoret i Ballerup blevet landsdækkende.

Hos Adding Engineering er vores mål at tilføre værdi, engagement, viden og erfaring til vores kunder, hvilket vi har haft succes med og har givet virksomheden en god vækst. Med åbningen af kontoret i Ballerup er vi kommet meget nærmere de kunder, vi arbejder for på Sjælland, udtaler Addings ejer John Sloth

 

Vi ønsker fortsat at styrke samarbejdet med nuværende kunder og byder samtidig velkommen til nye kunder. Vi har allerede flere dygtige ingeniører tilknyttet kontoret i Ballerup, som står klar med faglig ekspertise og viden, siger Torben Bang Kristensen, direktør i Adding Engineering.

Adding Engineering har store forventninger til afdelingen i København, hvor netop Addings viden og kompetencer passer godt ind i kundernes behov og efterspørgsel.

Adding leverer en pallette af ydelser til virksomheder i både ind- og udland: Projektledelse, elektrisk og mekanisk engineering, proces engineering, automatisering, logistik og produktion samt interim ledelse.

Vi ser et stort potentiale i København og det østlige Danmark. Her har virksomhederne i de senere år været i en god men også krævende udvikling, hvilket Adding som konsulentvirksomhed gerne vil være med til at understøtte. Vi lægger stor vægt på, at vores medarbejdere har et højt fagligt niveau, og at de har arbejdet i mange år med de respektive fagdiscipliner i virksomheder identiske med dem, de sendes ud til.

Det, vi mener gør Adding Engineering til en stærk og interessant samarbejdspartner for vores kunder, er, at vi yder sikkerhed for kvalitet i arbejdet og leverer på et konkurrencemæssigt grundlag, siger Poul Blichfeldt, Engineering Manager og ansvarlig for Ballerup kontoret.

Adding Engineering:

  • er et velkonsolideret dansk ingeniørhus grundlagt i 2013

  • leverer ingeniørydelser og -projekter til både private og offentlige virksomheder

  • beskæftiger i dag mere end 30 ingeniører og har oplevet stor vækst de seneste år

  • har i dag kontorer i Aalborg, Vejle, København og Oslo

Adding Engineering København:
Borupvang 3
2750 Ballerup
9292 6525

For yderligere information:
Poul Blichfeldt, Engineering Manager for Adding Engineering i Ballerup, 9292 6525

© 2020 by Adding Engineering ApS - All Rights Reserved